Emner:

Anmeldelse:

“Højtbegavede børn i familien” er den ene bog af to, hvor Mette og Rasmus Welling skriver om børn med særlige forudsætninger. Herværende bog er skrevet til forældre, hvor den anden er skrevet til lærere, som har disse børn i klassen. 

Bogen er let og overskuelig, og med mange lavpraktiske gode råd. Den giver en introduktion til mange forskellige begreber, du bør kende, hvis du er forælder til et højt begavet barn. Fra liste med kendetegn over ting at være opmærksom på ved valg af skole, samarbejde med lærere til venskaber. 

I løbet af bogen nævnes foreningen, Gifted Children, flere gange, og man/jeg får måske lidt opfattelse af, at bogen netop er skrevet til forældre, som er med her. 

“Højtbegavede børn i familien” er på 97 sider, og derfor er det i sagens natur begrænset, hvor meget man kan komme omkring. Den når mange introducerende informationer, som primært informationer, som passer på højt begavede drenge (selvfølgelig undtagen afsnittene som stereotyper hos pigerne i denne gruppe). 

I kombination med den anden nyere bog rettet mod forældre, Hurtige Hjerner, som bruger mere tid på “den feminine side”, kan man samlet få en god indføring i, hvad det vil sige at være forældre til et barn med særlige forudsætninger.

Citater fra bogen:

“Er høj begavelse årsag til mit barns mistrivsel, skolevægring eller noget helt tredje?
Helt enkelt – NEJ! Og så alligevel et forsigtigt “Ja – nogen gange”. Så er det ikke begavelsen, som er årsag til dit barns mistrivsel, men andre grunde, som kan lægge sig op ad det faktum, at dit barn er anderledes end flertallet af børnene.
Dit barns høje begavelse er IKKE årsagen i sig selv.
Det at være højtbegavet er en gave – et plus som dit barn har. Høj begavelse betragtes af den psykologiske forskning generelt som en beskyttende faktor i forhold til at overvinde kriser og få et godt liv. Det betyder, at dit barn har bedre forudsætninger for at lykkes i sit liv end personer, som er almindeligt begavet.
Når nogle børn alligevel ender i mistrivsel, er det som oftest miljøbestemte faktorer, som er årsagen. Det kan være alt fra ikke at føle sig genkendt i familien, ikke at have venner i skole/instutution, at føle sig ensom eller misforstået osv.” (s. 29)