“Tidligere mente man, at hvis man var født begavet, ville det være et vedvarende karakteristikum, men det viser sig ingenlunde at være tilfældet.
Neuropsykologiske undersøgelser indikerer eksempelvis (Geake, 2009), at begavede børn i sammenligning med “almindelige børn” har forøget aktivitet i frontallapperne, flere forbindelser mellem hjernecellerne og øget hjernecelleintensitet.
Hjernen kan på mange måder sammenlignes med en muskel, der skal bruges for ikke at mindskes (s. 63, Dr. Poul Nissen)”.