Kognition_&_Pædagogik_- litteratur om bmsf

Forfattere:

Fagredaktør: Poul Nissen

Bidragsydere:

Linda Silverman, Ole Kyed, Birgitte Arnvig, Ella Cosmovici Idsøe, Elisabet Mellroth, Kirsi Tirri, Meyvant Þórólfsson, Susanne Rubenius, Kirsten Baltzer og Mads Hermansen

Dansk Psykologisk Forlag
2019
ISSN: 0906-6225

Hvor / hvordan får jeg fat på bogen?
Kognition & Pædagogik er et tidsskift, som ikke kan købes i fysisk udgave mere.

Men den kan lånes i e-udgave. Ligesom der også er et enkelt bibliotek, som har et fysisk eksemplar

Emner:

, , , , , , , , , ,

Anmeldelse:

Kognition & Pædagogik nr. 111/112 udkom i 2019 med emnet “Talentudvikling og højtbegavede børn og unge”.

Publikationen består af 13 artikler, som favner bredt indenfor området. En del af publikationen består af en opdatering mht, hvad der foregår i Danmark inden for området. Der er artikler med opdatering fra de andre skandinaviske lande; Sverige, Norge, Island og Finland.

Endvidere har fagredaktøren på udgaven, Dr. Poul Nissen, i slutningen en introduktion til de materialer, han selv har udviklet til brug for at identificere børn med særlige forudsætninger samt evaluere på undervisningsforløb.

Kognition & Pædagogik nr. 111/112 er rettet mod fagfolk og beslutningstagere. Hvis du har brug for at skabe dig et hurtigt overblik over, hvor vi er i Skandinavien generelt og Danmark især, er dette et godt sted at starte.

Hvis du i stedet skal vide mere om børn med særlige forudsætningers udvikling og følelsesmæssige sider, kan du efter at have læst publikationen med fordel fortsætte med Ole Kyeds “De intelligente børn” .

Hvis du skal undervise og har brug for mere viden om, hvordan du undervisningsdifferentiere, så de bedste i klassen også for noget ud af forløbet, kan vi anbefale “Dygtig, dygtigere, dygtigst” eller “Teamets arbejde med … Talenpleje”. Begge skrevet af Poul Nissen, Kirsten Baltzer og Ole Kyed i forening.

Citat fra bogen:

“Tidligere mente man, at hvis man var født begavet, ville det være et vedvarende karakteristikum, men det viser sig ingenlunde at være tilfældet.
Neuropsykologiske undersøgelser indikerer eksempelvis (Geake, 2009), at begavede børn i sammenligning med “almindelige børn” har forøget aktivitet i frontallapperne, flere forbindelser mellem hjernecellerne og øget hjernecelleintensitet.
Hjernen kan på mange måder sammenlignes med en muskel, der skal bruges for ikke at mindskes (s. 63, Dr. Poul Nissen)”.